Behandling af din ryg og nakke
Vi er uddannede i McKenzie behandling, som er et respekteret og anerkendt redskab til at undersøge og behandle ryg- og nakkepatienter.
Patientaktiverende behandlingsstrategier er I højsædet, og patienten modtager uddannelse i viden og forståelsen mellem årsag, belastninger, og symptomer, som kan medføre rygproblemer. Der udarbejdes altid et individuelt tilpasset øvelsesprogram, med fokus på hjemmeøvelser som udføres dagligt.
Diagnostikken i MDT (Mekanisk Diagnostik og Terapi) er baseret på specifikke diagnoser ud fra symptomrespons frem for strukturspecifikke diagnoser. Dette i erkendelsen af, at det ikke med non-invasive teknikker er muligt selektivt at teste de enkelte strukturer.
Behandlingsmæssigt fokuseres der specifikt på at forhindre recidiv.