Hvad er elterapibehandling?
Elterapi er ofte brugt i kombination med andre behandlingsformer, hvor det kan stimulere og have mange gavnlige funktioner. Behandlingen foregår ved at fastsætte elektroder på huden, som kan sende elektriske impulser til væv og muskler, som ved stimuleringen vil veksle mellem at slappe af eller spænde op.
Alle kan have gavn af elterapi, både dem, der har akutte og kroniske symptomer, da det er en meget bred behandlingsform. Elterapi kan hjælpe med at genvinde funktionen af en inaktiv muskel eller være med til at smertedæmpe. Elterapi kan også bruges som forberedelsesindsats, hvor fysioterapeuten forbereder vævet til følgende behandling, men det kan ikke stå alene som en behandling.
I sig selv er elterapi en smertefri behandling, men bruges det sammen med akupunktur kan der være spændinger, som er lidt anderledes og kan føles som smerter.
Elterapi er et særligt godt supplement til fysioterapeutiske behandlinger, fordi stimuleringen har en positiv indvirkning på svage muskulaturer, muskelrelaterede lidelser og på stimuleringen af produktionen af endorfiner i kroppen.
Hvordan foregår behandlingen?
Der findes tre typer elterapi: Kortbølge, laser og ultralyd.
- Kortbølge:
er en elektromagnetisk energi, der gennem et elektroterapi apparat overføres til muskler og væv. Denne metode er særligt god til at sørge for blodgennemstrømning, smertedæmpning og inflammation. - Laserterapi:
arbejder på celleniveau, hvor et forstærket lys afgiver energi til vævet, som stimuleres, hvilket kan være med til hurtigere heling. Laser er særligt god til at dæmpe lokale irritationer i led og muskulaturen, til at smertedæmpe og til at øge blodgennemstrømningen. - Ultralyd:
er lydbølger, der gennem mekanisk energi påvirker vævet. Det kan føre til en højere temperatur i vævet eller en massageeffekt på et celleniveau. Denne type er også god til muskelspændinger, genetablering af funktion, dæmpning af smerter og til at øge blodgennemstrømningen.
Hos Fysioterapeuterne Sundhedens Hus bruger vi elterapi i kombination med akupunktur, hvor el-stimuleringen øger akupunkturens virkning i vævet.
Prøv elterapi i Nordjylland
Hos Fysioterapeuterne Sundhedens Hus har vi stor succes med at bruge elterapi i kombination med andre behandlingsformer til at smertelindre, øge blodgennemstrømningen og til at fremme helingsprocessen.
Kontakt os på telefon: telefon: 98 13 32 80 eller på mail: [email protected] og hør mere om elterapi, akupunktur med elstimulering eller besøg vores klinik i Aalborg.