Behandlingsformer

Ultralydsscanning

Hvad er ultralydsscanning?

Ultralyd er lydbølger, der sendes ind i kroppen gennem et lydhoved. Efter at lydbølgerne er sendt fra lydhovedet sendes de retur med forskellige lydsignaler, som lydhovedet opfanger.

Ultralydsscanning er en undersøgelsesmetode, hvor man detaljeret kan se muskler, sener, ledbånd, slimsække og knogler. Under scanningen kan man desuden se de forskellige vævstrukturer bevæge sig i forhold til hinanden og derved belyse, om der er afklemningstilstande eller vævsirritation.

Gør scanningen ondt?

En ultralydsscanning gør ikke ondt. Scanningen foregår ved at det pågældende område smøres ind i gelé, så scanneren kan glide på huden. Sommetider kan den gelé, der anvendes til scanningen være lidt kold, men geléen får hurtigt kropstemperatur, og derefter mærker du ikke noget.

Bestil en ultralydsscanning

Vi tilbyder ultralydsscanning til vores patienter i blandt andet Aalborg og Nordjylland. Ultralydsscanningen ledsages altid af en grundig forundersøgelse. Scanningen af led og muskler foretages af Bjørn, som har taget Danske Fysioterapeuters specialuddannelse, mens Mette har specialiseret sig i gynækologisk/obstetrisk relaterede scanninger.

En scanning koster 500 kr. + alm. konsultationshonorar.

Hvis du ønsker en behandling eller vil høre mere om undersøgelsesmetoden, kan du kontakte os på telefon 98 13 32 80.